Beskrivelse
Den 24. februar klokken fire om morgenen regnede artilleriild ned over de ukrainske byer Kyiv og Kharkiv. Rusland gjorde alvor af truslen og indledte en invasion af Ukraine. Datoen vil blive husket af mange. Europæiske borgere vil også i fremtiden huske de ukrainske bynavne Mariupol og Butja. For ikke at tale om regionerne Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja.
For Rusland var der tale om særlig operation, der skulle befri dele af Ukraine.
For Ukraine var der tale om en invasion og krig. Hvilket det også var for de fleste europæere og store dele af resten af verden. EU, USA og flere andre lande reagerede med sanktioner mod Rusland og støtte – herunder våbenstøtte – til Ukraine og landets præsident, Volodymyr Zelenskyj.
En ny krise afløste en anden – midt i februar 2022 var det næsten kun en måned siden, at de sidste coronarestriktioner var blevet ophævet i Danmark. Statsminister Mette Frederiksen (S) havde ret, når hun ved et pressemøde i forbindelse med invasionen udtalte, at en krig af dette omfang kommer med en pris til os alle sammen. Og at der, som hun sagde, vil opstå udfordringer, vi endnu ikke kan forudse.
Endnu her i slutningen af 2022 kender vi ikke alle udfordringerne af ufreden mellem Ukraine og Rusland, men nogle af dem blev stigende energi- og fødevarepriser i løbet af året.
2022 blev også året, hvor verdens befolkning blev mindet om en endnu større krise. Igen. På forsiden af maj måned her i bogen har vi et billede af den somaliske kvinde Habibi Bile, der sammen med sine børn betragter kadaverne af deres døde husdyr. Dyrene er bukket under efter en alvorlig tørke i Gedo-regionen i Somalia. Selv den lille dreng, omkring tre år, som vi ser på billedet, forstår, at dette er en alvorlig situation. Klimaforandringerne rammer de fattigste først. Og værst; hvorfor et af resultaterne af FN’s klimakonference i Egypten også blev en fond, der skulle hjælpe dem. Mange aktører, politikere og græsrødder pointerede, at klimaudfordringerne igen måtte tilbage allerøverst på dagordenen.
Den tidligere FE-chef Lars Findsen var en person, der i høj grad var på dagsordenen i 2022. Hen over jul og nytår 2021-2022 havde han været fængslet mistænkt for at røbe statshemmeligheder. Fængslingen var ifølge ham selv uretmæssig, og i oktober udgav han bogen Spionchefen om sagen. Udgivelsen af bogen fik de to daværende statsministerkandidater Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) til at indkalde til et pressemøde, hvor de krævede en ”hurtig undersøgelse” af sagen. Håbet med pressemødet var – ifølge mange politiske analytikere – at svække statsminister Mette Frederiksen og hendes regering inden det forestående valg. Men resultatet blev lige modsat. For det første havde de to svært ved at gennemføre mødet, da de ikke havde taget højde for den skarpe sol, som blændede dem, og dertil ville flere journalister vide, hvad der så skulle ske med Ahmed Samsam, siden de to var så bekymret for Lars Findsen. Ahmed Samsam var en dansk-syrisk mand, der efter sigende arbejdede for de danske efterretningstjenester i udlandet. I 2018 blev han fængslet af det spanske politi og anklaget for at være en del af terrororganisationen Islamisk Stat, og den danske stat var ikke kommet ham til undsætning. Eksemplet med Lars Findsen og Ahmed Samsam viser, at nogle er gode til at komme på den politiske dagsorden, andre ikke – og at det altid er journalisterne og vi andres opgave at undersøge og påvirke debatten og dagsordenerne.
Heldigvis var der også mange ting at glæde sig over i 2022. Vi kan bare kaste et blik på sportens verden. Ingen kan som den bringe glæde, glemsel og samhørighed. Kvindelandsholdet i håndbold var dette år på vej tilbage i verdenstoppen, tennisspilleren Holger Rune blev en ny stjerne og så vandt Jonas Vingegaard Tour de France.
Udgivet 2023
Format: indbundet
Sider: 336
Vægt: 1700 gram
Alder: Voksne og børn
